It looks like you're in .
Go to that site?
Yes No
Fri fragt / Byt i butik / 14 dages returret

Om Maria Black Jewellery

MØD DESIGNEREN

Den dansk-irske guldsmed Maria Black, lancerede sin første kollektion, MBJ, i 2010 bygget på ambition og lidenskab for ædelmetaller, og med en nyskabende ”fashion forward” tilgang til konceptuelt smykkedesign. Maria blev født i København med en livsdefinerende nysgerrighed på verdens kulturer. Dette har ført hende ud på rejser rundt i Europa, Brasilien og Indien. Skabertrangen blev vækket af inspirationen og skønheden hun fandt på rejserne og førte til, at hun opdagede og udviklede sit naturlige talent for smykkedesign.

Fire år som lærling i London og København kulminerede i titlen Guldsmed i 2009, hvor Maria dimitterede med den højest opnåelige udmærkelse. Som kronen på værket på studietiden, vandt Maria et designstipendium og modtog personlig anerkendelse fra HKH Dronning Margrethe II af Danmark. I sit studio i London skabte Maria herefter MBJ-kollektionen, hvor hun lod sine nordiske rødder komme til udtryk i klassiske, diskrete og elegante linjer kombineret med rå, sexede og dramatiske former og elementer inspireret af sine rejser, hvor hun havde studeret de kulturelle elementer i kropsudsmykning.

KONCEPT

Maria Black Jewellery er funderet på en enkel klar idé om, hvordan ædle metaller kan formes til smykker. I lighed med produktionsprocessen for modebeklædning, bliver enhver kollektion indledt og fortolket på baggrund af ”stoffer” og mønstre i ædelmetaller som definerer og skaber sammenhængen i kollektionerne. Maria Black udfordrer den traditionelle måde at bære smykker på, hvilket fra begyndelsen har været en væsentlig del af hendes varemærke.

Signaturkonceptet bag Maria Black Jewellery findes i synergien af de individuelle smykkedele, som kan kombineres på tværs af kollektioner og sammen skaber en unik og personlig helhed, der kan fremhæve ethvert udtryk. Med kroppen som lærred kan Maria-Black-effekten sammenlignes med et kaleidoskop, hvor to halve udgør en hel – geometriske former vækkes til live i de alsidige sammensætninger og stakke af ringe giver selv de mest delikate dele et kraftfuldt udtryk. Ved at skabe øreringe som kan bruges omvendt på øret, ringe i en stor skala af størrelser som kan udsmykke hele hånden og ikke ”bare” fingeren dertil armbånd og armringe som kan bruges alene eller i samspil, inviterer Marias kollektioner til at tolke og fuldføre sit personlige udtryk ved hjælp af egen fantasi.

VISION

Ved kontinuerligt at udfordre, hvad der udgør kropsudsmykning inden for rammerne af en moderne prêt-a-porter tilgang til klassisk guldsmedekunst, stræber MARIA BLACK JEWELLERY efter at skabe nye udtryk og revolutionere betydningen af accessories i hverdagsstilen.

PRESSE OG KENDTE TILHÆNGERE

Fra første kollektion tog MARIA BLACK JEWELLERY modeverdenen med storm og tiltrak hurtigt opmærksomheden fra mange af verdens mest prominente trendsettere fra Rihanna, Lady Gaga og Beyoncé, Scarlett Johansson, Jessica Alba, Rachel McAdams, Helena Christensen, Jourdan Dunn og Suki Waterhouse til Stings datter Coco Sumner, som også har poseret som model for MBJ.

MARIA BLACK JEWELLERY har etableret stærke medierelationer igennem internationale PR bureauer og har kontinuerligt omtale i nogle af verdens største modemedier som Vogue, Harper’s Bazaar, Elle og L’Officiel.

FORHANDLERE

MARIA BLACK JEWELLERY er repræsenteret i mere end 25 lande i Skandinavien, Europa, Asien, USA, Mellemøsten og Australien. De aktuelle distributionskanaler Net-a-porter.com, Browns, Harvey Nichols, Club 21 og Liberty har sat grundlag for en fast og selektiv distributionsmodel som MARIA BLACK JEWELLERY prioriterer højt i udviklingen af distributionsnetværket på tværs af landegrænser.